S

Med så mange søer tæt på hinanden, med siv og rørplanter til rede, med græs- og engarealer og med masser af føde i vandet er Mossø og området nærmest skabt til ænder. Ikke kun svanen - for der er mange andre ænder.
 
Gråand (Anas platyrhynchos)
Gråanden er den mest almindelige and herhjemme, og den ses næsten overalt, hvor der er vand. Hannen er let genkendelig med sin grå fjerdragt, sit brune bryst, metalgrønne hoved og gule næb. Hunnen er, som hos de fleste andre andefugle, camouflagefarvet brun. Begge køn har blåt vingespejl med hvide kanter.

Som hos de fleste andre ænder deltager hannerne ikke i yngelplejen. Når rugningen går i gang, forlader de yngleområderne. I bl.a byområder bliver hannerne på yngelområdet og her deltager de i massevoldtægt af uparrede hunner, der kan se voldsomt ud (er voldsomt). De fleste danske ynglefugle bliver i landet, og store ansamlinger kan bl.a. ses i Limfjorden, Vadehavet og de vestjyske fjorde. I træktiden ses mange nordiske fugle landet.

Gråanden er en meget yndet jagtfugl, og der skydes i Danmark ca. 700.000 gråænder om året, hvoraf de 400.000 er udsatte fugle. Der opdrættes og udsættes omkring 500.000 gråænder til jagt hvert år.

Gravand (Tadorna tadorna)
Gravanden er på størrelse med en mindre gås og er let genkendelig på sin overvejende hvide fjerdragt med brunt brystbånd, rødt næb og metalgrønt hoved. Den er systematisk set placeret i sin egen gruppe, hverken som svømmeand eller gås. Den adskiller sig fra andre ænder, bl.a. ved at kønnene er ens, og at begge forældre hjælper til med ungeopfostringen. Kønnene skiftes til at ruge på æggene, som typisk er placeret i et hul, f.eks. en forladt rævegrav eller et hult træ. Når æggene er udruget, vandrer gravanden med sine ællinger til den nærmeste kyst eller sø, hvor den finder sin føde. Ællingerne bliver hurtigt uafhængige af de voksne fugle, og allerede 2-3 uger gamle færdes de i småflokke på strandengene på jagt efter føde.
I Danmark findes gravanden især langs kysterne ved lavvandede områder, men også inde i landet ved vandløb og søer. Gravanden gennemfører træk til et relativt lille område i det tyske vadehav. De første fugle trækker dertil i juni, mens ynglefuglene først ankommer i juli-august. Når fældningen er overstået, spredes gravænderne, men mange bliver i vadehavsområdet vinteren over. I isvintre trækker de dog gerne længere sydpå.

Troldand (Aythya fuligula)
Troldanden ses almindeligt i søer og moser, og om vinteren i større flokke ved beskyttede kyster herunder Mossø. Især hannen er let genkendelig med sin sorte overside, hvide flanker og den karakteristiske nakketop. Hunnen er brun med mørkere ryg end kropssider og er mindre iøjnefaldende end hannen; f.eks. har den kortere nakketop. Begge køn har blåligt næb. I Danmark er troldanden udbredt over det meste af landet, dog hyppigst i Østdanmark.

Troldanden yngler typisk i kolonier i vegetationsrige søer og laguner, oftest sammen med hættemåger, der yder beskyttelse i form af advarselsskrig, når rovdyr nærmer sig. Om sommeren er der tillige mange gæster nordfra, hvorfor det helt præcise tal af ynglende fugle er svært at bestemme.

Toppet Skallesluger (Mergus serrator)
Den Toppet skallesluger er en dykand. Om sommeren har hannen et metal-grønne hoved, strittende nakkefjer og røde øjne. Resten af fjerdragten er ganske spraglet, og især det længdestribede, rustbrune bryst er karakteristisk i forhold til den nært beslægtede store skalleslugers hvide bryst. Hunnen er betydeligt vanskeligere at kende fra hunnen af stor skallesluger, men en mere udflydende grænse mellem det brune hoved og den grå hals, en mindre hvid hage og en kortere, mere strittende nakketop er karakterer, der adskiller de to.

I findes arten i det nordvestlige Europa og i et bælte gennem det nordlige Rusland. Danmark ligger på artens sydgrænse i Europa. Herhjemme er arten ret almindelig langs de danske kyster og de større fjorde. Desuden yngler den enkelte steder på ferskvandslokaliteter, bl.a. i Mossø, og mange toppet Skallesluger overvintre i Danmark

Pibeand (Mareca penelope)
Pibeanden er en mellemstor svømmeand med et stort, rundt hoved og et forholdsvis kort næb. Hannen har rødbrune hoved og gul blis. Hunnerne er mere anonyme i fjerdragten. Pibeænder bruger generelt deres stemme mere end andre svømmeænder. De har et karakteristisk fløjt, som har givet arten dens navn.
I Danmark er pibeanden en ekstremt sjælden ynglefugl, som har ynglet sporadisk rundt omkring i landet. Oversomrende pibeænder, der ikke yngler, forekommer over hele landet og ses ofte i Mossø.

Krikand (Anas crecca)
Krikanden er den mindste af de danske ænder, og den er en af de mest almindelige uden for ynglesæsonen. Hannen har kastanjebrunt hoved med grøn maske, gul undergump og fint tværvatret grå-sort fjerdragt. Hunnen minder meget om en hun gråand i fjerdragten, men er meget mindre og har grønne i stedet for violette vingefelter. Både det danske navn og det videnskabelige artsnavn henviser til stemmen. Krikanden yngler fåtalligt over det meste af Danmark. Krikanden var tidligere sjælden men ses nu ret tit på Mossø.

Skeand (Spatula clypeata)
Skeanden er en af de iøjnefaldende andefugle i Danmark med det mærkværdige, skeformede næb. Hunnens fjerdragt minder meget om gråandens, men fuglen er tydeligt mindre, og så afslører næbbet som regel dens sande identitet. I Danmark er skeanden en sjælden ynglefugl, men er udbredt over hele landet, hvor den udover at optræde på strandenge også forekommer inde i landet i næringsrige søer og moser. Skeanden var tidligere sjælden men ses nu ret tit på Mossø

Taffeland (Aythya ferina)
Hannen er i sommerdragt ikke til at tage fejl af med det kastanjebrune hoved, det sorte bryst og den lysegrå krop. Hunnen har mere diskrete grå-brune farver. Navnet taffeland refererer til, at man før i tiden anså taffelanden for at være en meget velsmagende fugl - lige til et veldækket taffel.
I Danmark yngler taffelanden ret almindeligt i næringsrige søer og moser. Ofte er der kun få ynglepar på samme lokalitet, men den kan optræde i kolonier sammen med hættemåger, bl.a. ved Odden på Mossø. Taffelanden er en ret almindelig trækgæst i Danmark.

Ederfugl (Somateria mollissima)
Ederfuglen er en stor, kraftig andefugl med en karakteristisk trekantet hovedprofil uden tydelig overgang mellem hoved og næb. Hannen har et ferskenfarvede bryst og et hvid-sort-grønne hoved. Hunnen er mere diskret i farverne med brun, tværvatret fjerdragt. Flokke af ederfugle fremstår gerne meget spraglede, da hannerne gennemgår flere fjerdragter, inden de er udfarvede efter 3 år.

I Danmark yngler arten langt overvejende i de indre danske farvande, men den forekommer også almindeligt i Vadehavet. Ederfuglen yngler gerne i kolonier, især på holme og småøer.
 
Derudover er der nogle arter vi ser fra tid til anden, men ikke fast som Knarand (Anas strepera) Spidsand (Anas acuta), Atlingand (Anas querquedula), Bjergand (Aythia marila), Sortand (Mylanta nigra), Hvinand (Bucephala clangula),
Familierne Sejer Jakobsen | Vædebrovej 41, 8660 - Danmark | Tlf.: +45 27 85 13 69 | mossoe.hytten@gmail.com