S

Søer og Å-løb i Danmark
 
I Danmark har vi ca. 120.000 søer større end 0,01 hektar (100 m2). Langt hovedparten er dog damme og småsøer, og kun 2.762 søer (ca. 2%) er større end 1 hektar, hvoraf der er 1.032 navngivne søer. Over halvdelen af søerne i Danamrk er lavvandede med en middeldybde på under 1,6 meter og en maksimaldybde på under 4 meter. 
Samlet udgør søerne ca. 700 km² svarende til 1,4 % af Danmarks samlede areal. Dertil har vi 64.000 km vandløb hvaf den længste er Gydenåen på 149 km.
 
Mossø
 
Midt i Søhøjlandet, mellem Skanderborg Sø i øst og Silkeborg Søerne i vest, ligger Jyllands største sø Mossø - skabt under sidste istid for små 10.000 år siden. Mossø er Danmarks tredjestørste sø med en længde på ca. 10 km, en bredde på knap 2 km og et areal på 16,9 km².
Gudenåen mellem Mossø og Gudensø
 
Da Mossø er en del af Gudenå systemet er der fra Mossø forbindelse til Gudensø via gudenåen og videre op ad gudenåen til Ry - og videre herfra til Randers, til Viborg eller hvad denne kæmpe Å giver af muligheder. Syd fra kan man sejle til Mossø også af Gudenåen, dog kun med kano, kajak og lignende, da motorbåde ikke er tilladte. Sejlads sydpå ad Gudenåen (modstrøms) er ikke tilladt.Gudenå og Mossø
Ovenstående billede og billedet til venstre viser den smukke og snoede Gudenår fra Mossø til Ry via Gudensø. Den lille sø til venstre på billedet til venstre er Vessø, der ikke kan nås fra Gudenåen, men som ellers er et besøg værd, og baggerst til venstre ses Danmarks eneste officielle bjergkæde - Ejer Bjerge.
 
Fra Mossø til Silkeborg passerer Gudenåen en række søer, se nedenstående og klik for større billede.
 
Søer mellem Mossø og Silkeborg
 
 
Mossø ligger i en tunneldal og afvandes af Gudenåen. Gudenåen er Danmarks længste vandløb på 158 km, og trods navnet Danmarks eneste egentlige flod. 
 
Gudenåen med vand fra en lang række bække og åer bl.a. Mattrup Å, Salten Å, Funder Å, Gjern Å, Alling Å, Nørre Å og Tåning Å med afvanding af Skanderborg Sø. Der udover gennemløber Gudenåen hovedparten af de store søer i det Midtjyske Søhøjland bl.a. Mossø, Gudensø, Julsø, Borre Sø, Silkeborg Langsø og Tåning Sø. Medregnes Randers Fjord til Gudenåen udgør afvandingsområdet 3300 km², og klart Danmarks største ferskvandsområde.Gudensø, gudenå med Mossø
 
Billedet til højre er billede fra Ry med Gudenåen mellem Ry og Mossø, forrest Gudensø og i baggrunden skimtes den store Mossø. Til vestre ses Vessø.
 
Nedenfor ses Himmelbjerget og Himmelbjergstårnet, til vestre med udsigt øst-over med Mossø i baggrunden, til højre vest-over med solnedgang, Silkeborg i baggrunden og Juelsø til højre.
Himmelbjerget mod øst
Himmelbjerget mod vest
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Gudenåen har altid været en af Jyllands hovedveje, og selv om der er andre åer i Danmark er Gudenåen på mange måder bare enestående: Dels grundet sin længde, dels grundet de mange åer og bække med søer der støder op til Gudenåen og hermed skaber et kæmpe ferskbands delta.
Åer i Danmark
  
Til højre ses de andre åer i Danmark sorteret efter længde.
 
Andre søer i Danmark:
 
Vedlagt SØOVERSIGT ses listning af Danmarks største søer, særprægede og nogle af søerne omkring Gudenåen.
 
Arresø er med sine 39,5 km² Danamrks største sø, og ligger ved Roskilde fjord. Søen er med sine 5,6 meters maksimal dybde og gennemsnitslig 3,1 meter ikke særlig dyb, og indeholder derfor også "kun" 123 mill. m³.
Esrum sø i Nordsjælland (17,4 km²) er Danmarks vandrigeste sø med 233 mill. m³, da søen udover at være Danmarks næststørste sø er dyb med 22,5 meters dybde på det dybeste og et snit på 13,5 meter.
 
Stadil Fjord ved Ringkøbing var tidligere Jyllands største sø, men da den lave vanddybde (max. 2,5 meter) giver brakvand regnes søen ikke altid med over største søer. Stadig Fjord bliver dog også mindre og er i dag mindre end Mossø.
 
Der er andre store søer som Tissø (12,7 km²) og Furesø på Sjælland (9,3 km²), der endda er Danmarks dybeste sø med 37,7 meter og en middeldybde på 13,5 meter. Dybden betyder meget for både planter og fisk, da temperatur mellem top og bund ved dybe søer er stor. Der er andre dybe søer i Danmark som Hald sø ved Viborg (3 km², max. dybde på 31 meter), Glenstrup sø ved Mariage (3,8 km², max. dybde på 24 meter), Tystrup sø på Sjælland (6,7 km², max. dybde på 21,7 meter), Stilling sø ved Skanderborg (3,7 km², max. dybde på 18,7 meter), Tebstrup sø mellem Horsens og Skanderborg (2,9 km², max. dybde på 17,5 meter) og Julssø ved Silkeborg (5,6 km², max. dybde på 17,5 meter).
 
Ligeledes er der en del søer udover Mossø, der ligger højt i terrænet: Julssø (21 meter), Furesø (23,5 meter,Tebstrup Sø (29,4 meter), Stilling Sø (50,2 meter) - men højest ligger Store Grankule ved Almindingen på Bornholm (132,6 meter over havets overflade).
En del søer har endvidere ø'er i søen, bl.a Skanderborg sø. Men Mossø har ingen øer - kun halvøer eller tanger. Søndersø på Lolland (8,5 km²) har 22 øer i den relativ lille sø. I Danmark er der ellers 450 øer hvoraf 79 er beboede - de 20 endda med over 1000 indbyggere.
 
Sigtbarheden i danske søer er også lav - typisk mellem ½ og 1 meter. I Tebstrup sø er sigtbarheden igen oppe på ca 3 meter, men Grane Langsø (11 meter dyb) i Midtjylland har dog en sigtbarhed på op til 6 meter.
 
Søer i omverdene

Over 60% af verdens søer findes i Canada, og den Nordamerikanske stat Minnasota - der grænser op til Canada, er kendt for sine 10.000 søer. Greak Lakes mellem USA og Canada indeholder et kæmpe område af søer på ialt 245.000 km², hvilket dog overgåes af verdens største sø Det Kaspiske hav på 371.000 km² (der trods sit navn er en sø: ferskvand) - knap 9 gange så stor som hele Danmark. Dybeste sø er Baikan i Sibirien/Rusland med en max. dybde på 1637 meter, og selv om søen kun er tredie størst rummer den ca 20% af klodens ferskvandsressourcer. Næstdybeste er Tangaguike mellem  Tanzania, Congo og Zambia (1470 meter) efterfulgt af det kaspiske hav på 1025 meter,'

I Norden er Finland kendt som "de 1000 søers land", og der er noget om snakken, for der er over 185.000 søer alene i Finland, hvoraf de 60.000 er store

Familierne Sejer Jakobsen | Vædebrovej 41, 8660 - Danmark | Tlf.: +45 27 85 13 69 | mossoe.hytten@gmail.com